I 1967 gjorde de det igen! Brødrene Castglioni skabte en lampe, der gik over i historien som en af dem mest populære bordlamper nogensinde, og den dag i dag er den ganske enkelt blevet et ikon. Snoopy Orange. En hyldest til den elskede tegneseriefigur, og en perfekt lampe med stramme linjer.

FLOS Snoopy Orange så dagens lys i 1967, hvor Achille og Pier Giacomo Castiglioni designede bordlampen som en hyldest til tegneseriefiguren Snoopy. Den er enkelt og minimalistisk, og den er sin helt egen – og så produceres den ikke længere i den ikoniske farve, hvilket har gjort lampen mere populær end nogensinde.

Bordlampen har en buet aluminumskærm, der på elegant vis er hæftet til en skråtstillet marmorbase. De skrå linjer, der møder hinanden, skaber et stilrent look, og det diffuse lys skinner ikke bare nedad, men også opad gennem tre små huller, der tidligere gjorde det ud for kølehuller.

Det legende element, der går igen i alle brødrenes design, er også synligt i Snoopy Orange, og det et gennemgående træk, der giver et interessant tvist til indretningen.

Vil du have en bid af kagen?

Som nævnt produceres FLOS Snoopy Orange ikke længere, og du kan derfor kun købe den, hvis du er heldig at opdrive en brugt lampe i god stand. Til gengæld er der andre muligheder, hvis du kan lide designet; lampegiganten har nemlig relanceret Snoopy – denne gang med en skærm i klar grøn, sort eller matsort, og den er mindst ligeså flot som den oprindelige.

Den smukke grønne farve kom først på markedet i 2018, og sammen med marmorbasen og de geometriske former er den en fin og farverig tilføjelse til den lyse, nordiske indretning. Er du ikke meget for at bringe farverne i spil – hvad enten det er derhjemme eller på kontoret – kan du vælge en sort skærm i stedet, og her kan du enten gå med den klare, skinnende skærm eller du kan være heldig at få fingrene i den matsorte lampe, der kun fås i et begrænset antal.

FLOS Snoopy Orange; legende lampe fra Castglioni

Brødrene Castiglioni er kendt – og elsket – for deres legende tilgang til design, og Snoopy Orange er ingen undtagelse. Bordlampen er en hyldest til den kendte tegneseriefigur, Snoopy, og den udmærker sig ved sine enkle, rene linjer, de geometriske former og de flotte materialer.

I efterkrigstidens Italien oparbejdede Achille Castglioni og Pier Giacomo Castglioni et ry for at være blandt landets bedste industrielle designere, og særligt belysningsdesign havde de en stor kærlighed til. Mere end 150 lamper er detrudsprunget fra brødrenes hænder, og mange af dem er stadig i produktion i dag – dog ikke Snoopy Orange. Den ikoniske lampe levede næsten et halvt århundrede, før den måtte have en make over i 2018, men hvis du er heldig, kan du stadig finde det orange vidunder hos private sælgere, skattejægere eller hos vintageforhandlere rundt i landet.