FLOS – vælg den rigtige standerlampe

| |

FLOS er en verden fyldt med de flotteste designlamper, og siden 1962 har virksomheden produceret klassiske lamper af høj kvalitet. Lamper, der hver især fortæller en historie om deres samtid, og som glider perfekt ind i den moderne, skandinaviske indretning.

Dino Gavina og Cesare Cassina er folkene bag FLOS, der blev grundlagt i 1962 i Italien, og lige siden de begyndte deres færd i den italienske designverden, har de været anerkendt blandt de bedste af de bedste på markedet. De har samarbejdet med en lang række af dygtige, spektakulære og kreative mennesker, der alle har været med til at skabe succesrige produkter indenfor belysningsdesign.

Standerlamper er en del af porteføljen hos FLOS; flotte og funktionelle gulvlamper, der på deres egen måde har været med til at sprænge rammerne for klassiske lamper. Men hvordan vælger du den rigtige standerlampe?

Vi har samlet 5 gode råd, du med fordel kan have i baghovedet, når du skal vælge den standerlampe, der skal pryde gulvet hjemme hos dig, på dit kontor eller hos en, du holder af.

1) Vælg efter funktion

Skal din standerlampe bruges som hyggebelysning i en mørk krog eller skal den bruges som læselampe? Det er ret essentielt, når du skal vælge, da høj funktionalitet er afgørende for en god læse- eller arbejdsoplevelse. Er det en læselampe, du er på jagt efter, så vælg en gulvlampe med direkte lys – og gerne en der kan vippes, så lyset sendes i den rigtige retning.

2) Hold øje med ledningen

Med væg- og loftlamper kan du skjule ledningen, men det er sjældent en mulighed, når det kommer til standerlamper. Tjek altid, om ledningen på gulvlampen er så pæn, at du ønsker at have den liggende fremme på gulvet.

3) Indret med niveauer

Én standerlampe er flot, men to standerlamper er dobbelt så flot. Vil du lege med indretningen og integrere dine gulvlamper på en anderledes måde, kan du købe to ens lamper i forskellige højder og stille dem ved siden af hinanden. De forskellige niveauer er et flot syn for øjet.

4) Gå efter personlighed

De fleste hjem har kun en enkelt eller to standerlamper i hjemmet, og derfor er det alletiders mulighed for at skeje lidt ud og vælge en anderledes, skør, skæv, dekadent eller på anden måde interessant gulvlampe; en lampe med personlighed. Og sørg så for, at den får god plads omkring sig, så den får lov at stråle i al sin pragt.

5) Kig på materialerne

Når det kommer til design, er det tit materialerne, der for alvor gør det interessent. Mærk efter, hvad du godt kan lide; er du til de bløde, varme materialer som tekstil eller er du mere til kolde, hårde materialer som glas og stål? Gå efter din mavefornemmelse, og husk, at det først og fremmest er dig, der skal kunne lide lampen – det er trods alt dig, der skal bo med den.

Previous

FLOS Snoopy Orange

Flos 2097

Next